På få måneder er ventetiden på demensudredning firedoblet på Neurologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital, og Alzheimerforeningen kalder det for "helt utilstedeligt og ubærligt" og opfordrer regionsråd i hele landet og Folketingets partier til at se på problemet, skriver TV2 Østjylland.
Ud over at flere ældre øger behovet, så skyldes den længere kø til den offentlige udredning, i følge kanalen, at Danske Regioner sidste efterår opsagde samarbejdet med den private udredningsenhed Demensudredning Danmark. I Region Midtjylland er Neurologisk Klinik den afdeling med den længste ventetid på demensudredning, nemlig op til 88 uger. Afdelingen er nu i gang med at ansætte ekstra personale og kan mærke presset eftet opsigelsen af aftalen.
- Vi har fået en eksplosiv stigning, efter det samarbejde ophørte. Vores ventetid er forøget med en faktor fire siden oktober. Så det er ret voldsomt. Det er vi rigtig kede af, og der derfor, vi arbejder hårdt på at få ventetiden ned, siger overlæge og faglig ansvarlig for demensudredningen på Neurologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital Hanne Gottrup til kanalen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.