ODENSE: Mere end 500 unge mellem 13 og 30 år har søgt hjælp hos Odense Kommunes gratis psykologtilbud siden oktober 2017. 130 er nu på venteliste. I Odense kalder lederen af tilbuddet, Kim Juul Larsen, interessen for overvældende, skriver TV2 Fyn.
- Der er en høj grad af mistrivsel i denne aldersgruppe, og der går mange rundt, som ikke kan få den hjælp, de har behov for. De kan ikke få hjælp i psykiatrien med mindre, at de er meget syge, og lægen kan måske ikke give dem en henvisning til en psykolog fordi deres problem ikke berettiger til en henvisning. Men så kan de kontakte os og høre nærmere om muligheder for hjælp, siger Kim Juul Larsen.
De mange henvendelser har altså betydet, at 130 unge lige nu er på venteliste. Også selvom budgettet for 2018 er fordoblet, og der lige nu er seks psykologer og to ungerådgivere klar til at hjælpe de unge, der kæmper med psyken. Imens politikerne forsøger at finde flere penge, så forsøger man nu at finde en ny måde få nedbragt den voksende venteliste. Det gør man blandt andet ved at omorganisere, så de unge hurtigere bliver screenet ved en samtale og derved muligvis sendt videre.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.