AALBORG: Det skal være mere attraktivt og nemmere at finde et idrætstilbud for børn og unge i landdistrikterne i Aalborg Kommune. Derfor vil kommunen med projektet "Aktive Hverdagssteder" sammen med lokale aktører skabe mere attraktive fritidstilbud, så børn får gode vaner, og motion kan blive en del af hverdagen.
Derfor skal Fritids- og landdistriktsafdelingen i Aalborg i samarbejde med UngAalborg og lokale aktører udvikle fritidstilbud til de børn og unge i landdistrikterne, som ikke i forvejen er aktive.
Idrættens Analyseinstitut skal evaluere projektet og peger på, at der er længere mellem tilbuddene i landdistrikterne end i byerne.
- Samtidig er idrætsdeltagelsesniveauet lavere i landdistrikterne end i de store byer. Derfor har Aalborg Kommune været interesseret i at se, hvordan lokale aktører i fællesskab kan lykkes med at skabe et attraktivt fritidstilbud med afsæt i nogle af de skoler, fritids- og ungdomsklubber og lokale foreninger, som allerede findes i lokalområdet, siger chenfanalytiker Maja Pilgaard.
Både fri og planlagt leg
Med projektet afprøves en ny struktur, hvor fritidsklub, forening og værested smelter sammen.
- Vi prøver at tage det bedste fra de tre verdener og så blande det sammen. Det betyder, at der både er plads til at være aktiv med klassisk idræt, men der er også plads til bare at hænge ud efter en lang skoledag. Vi vil gerne skabe et sted med attraktive aktiviteter og fællesskaber som et alternativ til bare at gå hjem for sig selv efter skole, siger Mark Kirk Dahl, der er projektleder i Aalborg Kommune.
I praksis skal der være plads, at børnene selv sætter gang i en fodboldkamp, men klubmedarbejderne vil også sætte lege i gang, hvor der netop er fokus på legen, og hvor det ikke handler om at blive god til at lave mål eller skyde frispark, forklarer Mark Kirk Dahl.
Læs mere om projektet ved Idrættens Analyseinstitut.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.