dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Sårbare patienter kan komme i klemme, når de går fra at være blevet holdt i hånden med planlagte indkaldelser til behandlinger på sygehuset og til selv at skulle tage kontakten, hvis det bliver nødvendigt.
Colourbox

Undersøgelse: Socialt sårbare kræftpatienter kan blive overset

Regeringens sundhedsudspil kan forværre situationen for socialt sårbare kræftpatienter ved manglende opfølgning fra praktiserende læger, viser undersøgelse.
19. SEP 2024 14.55

AALBORG: En undersøgelse fra Aalborg Universitet advarer om, at socialt sårbare kræftpatienter kan blive overset, når opfølgningen efter behandling overgår fra hospitalet til egen læge. Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse. 

Regeringen har netop lanceret sit sundhedsudspil, og et af de centrale punkter er, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes, så sygehusene kan reserveres til de mest syge. Egen læge skal således tage sig af flere ting. Når kræftpatienter udskrives fra hospitalet, har de ofte brug for egen læge ved komplikationer, senfølger og andre spørgsmål. 

Konkret har forskerne interviewet en række læger og patienter for at undersøge de udfordringer, der opstår, når sårbare kræftpatienter skal følges hos egen læge efter endt behandling. Lektor og antropolog Camilla Hoffmann Merrild fra Klinisk Institut på Aalborg Universitet forklarer:

- Vores undersøgelse viser, at de sårbare patienter ofte er usikre på, hvordan de skal bruge den praktiserende læge til kræftrelaterede problemer. De har en opfattelse af, at alt, der vedrører kræft, hører til på hospitalet. De føler ikke, at de kan gå til egen læge med bekymringer eller senfølger. Og det er særligt alvorligt for de sårbare borgere, der ofte lider af andre sygdomme samtidig.

Lægerne oplever udfordringer med at få overblik over, hvilke patienter der har brug for støtte. De praktiserende læger har ikke altid kendskab til, hvornår sårbare patienter bliver udskrevet fra hospitalet, hvilket komplicerer overgangen til egen læge. Camilla Hoffmann Merrild opfordrer derfor i forbindelse med det nye sundhedsudspil til at have de sårbare patienter for øje.

Undersøgelsen er er udgivet som forskningsartikel i februar 2024.  

lgn

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/undersoegelse-socialt-saarbare-kraeftpatienter-kan-blive-overset

GDPR