En ny opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at knap hver femte læge, der har handlet så kritisabelt, at deres navn skal offentliggøres, er uddannet uden for Danmark. Det skriver BT.
Udenlandske læger, der kun udgør ni pct. af det samlede antal læger i Danmark, er derfor markant overrepræsenterede.
Direktør for Danske Patienter, Morten Freil, mener, at overrepræsentationen skyldes, at lægemanglen i Danmark har fået hospitaler til at ansætte udenlandske læger, der ikke er dygtige nok.
- Det er vores oplevelse, at hospitalerne i deres iver efter at rekruttere læger i nogle tilfælde ikke har været gode nok til at vurdere udenlandske lægers faglige og sproglige kompetencer. Det at kunne ansætte en læge har fået lov at betyde mere end den pågældende læges kvalifikationer. Det er meget problematisk, fordi det kan få store konsekvenser for patienterne, siger Morten Freil til BT.
Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), understreger, at det er op til de enkelte afdelinger på hospitalerne at sikre, at de udenlandske læger, der bliver ansat, har de fornødne faglige og sproglige kompetencer.
- Fra Danske Regioners side kan vi kun indskærpe overfor hospitalsledelserne, at man holder øje med, at den faglige kvalitet er god nok. Uanset, at man mangler læger, må man ikke give køb på fagligheden, siger Bent Hansen til BT.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.