dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Patienter:
Tilbyd behandling i landsdele med mindre pres

De private hospitaler skal i brug for at få nedbragt pukkel med aflyste operationer, mener Danske Patienter.

Der er brug for at få alle offentlige og private hospitaler i spil, når der igen skal åbnes for ikke-akutte behandlinger og operationer i sundhedsvæsenet.

Det skal sikre, at man hurtigt får nedbragt den pukkel på tusindvis af operationer, som er blevet aflyst de seneste uger. På den måde kan man genindføre udredningsgarantien og behandlingsgarantien.

Sådan lyder det fra Morten Freil, der er direktør for organisationen Danske Patienter.

- På nogle hospitaler er man pressede, og på andre hospitaler er der ledige pladser. Derfor skal der være et stærkt samarbejde på tværs af regionerne og privathospitaler for at se, hvor der er ledig kapacitet, så vi hurtigt kan få nedbragt puklen af behandlinger, siger Morten Freil og tilføjer:

- Patientrettighederne er suspenderet i op til et år, og det har vi stor forståelse for, men nu er der mulighed for at gå i gang med at få nedbragt puklen, så vi hurtigt kan få rettighederne genindført.

Danske Patienter opfordrer til, at sundhedsvæsnet tilbyder patienter behandlinger, hvor der er plads - også på et sygehus, som kræver længere rejsetid end normalt.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/tilbyd-behandling-i-landsdele-med-mindre-pres

GDPR