AARHUS: I samarbejde med museet Den Gamle By har Aarhus Kommune lavet kurset 'Erindringer i Fællesskab' for demente og deres pårørende, oplyser DR Østjylland.
Ifølge projektleder Henning Lindberg husker man nemlig bedst alderen mellem 15-30 år, og derfor kan en af Den Gamle Bys lejligheder fra fx 1950'erne eller 1974 måske være med til at genskabe nogle minder for de demente, når de kan komme tilbage i tiden i lejlighederne. Han fremhæver også, at det ikke er historie, men hverdagsting, der kan aktivere hukommelsen. Og dem prøver man at genskabe i lejlighederne med autentiske elementer som en transistorradio eller Madam Blå-kanden.
- Når man er ramt og et stykke hen i demensen, oplever man, at man ikke ved, hvad man selv er længere. Men lejligheden kan gøre, at man får den erindring tilbage og husker, at 'jeg var købmand' eller 'slagter' eller hvad man nu var. Så åbnes de erindringslag, siger han til DR.
ibs
Læs hele historien på DR Østjylland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.