
SJÆLLAND / LEJRE: Lejres tidligere borgmester Mette Touborg bliver fra 1. marts direktør på Holbæk Sygehus. Det oplyser Region Sjælland.
Touborg var borgmester i Lejre for SF fra 2009-2016, hvor hun kvittede kæden for et direktørjob i Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning. Hun håber, den kommunale erfaring kan hjælpe hende med at styrke det tværsektorielle samarbejde.
- Som leder er det mit ansvar at skabe et veldrevet sygehus, herunder et godt arbejdsmiljø og stor patienttilfredshed. Det kan vi kun løse i fællesskab. Jeg glæder mig til at lære medarbejderne at kende og høre, hvordan de med deres store viden og faglighed mener, at vi bedst kan forløse potentialet til gavn for patienterne, siger 48-årige Mette Touborg, der bliver chef for ca. 2.000 medarbejdere.
Hun er uddannet sygeplejerske og var i sin politiske karriere medlem af KL's bestyrelse og næstformand i SF.
- Mette Touborg er en meget dygtig og erfaren topleder, og vi er glade for, at hun skal være sygehusdirektør på Holbæk Sygehus. Hun får en vigtig rolle i at drive og udvikle Holbæk Sygehus som en del af det samlede sundhedsvæsen i hele Region Sjælland, siger regionsdirektør Per Bennetsen.
Holbæk Sygehus er et af regionens fire akutsygehuse.
Mette Touborg erstatter Torben Dencker Rasmussen, som har valgt at gå på pension. Hun bor til daglig i Roskilde med sin mand og deres tilsammen fire teenagere.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.