SYDDANMARK: Det kommende halve års tid deltager ca. 100 ambulancereddere fra Region Syddanmark i et pilotprojekt, der skal afklare, om KOL-patienter i højere grad kan behandles i hjemmet – og dermed undgå indlæggelse. Målet er, at undersøgelser gennemføres præhospitalt, så patienter og sygehuse spares for unødvendige sygehusindlæggelser, ligesom der spares ambulancekørsel, skriver Beredskabsinfo.dk.
Det er Falck, der taget initiativ til pilotprojektet, som i Region Syddanmark gennemføres på 10 ambulanceberedskaber i Odense, Dalum, Kolding, Vejle og Esbjerg. Afklares det i forsøget, at en patient ikke har behov for indlæggelse, så tilbydes patienten at blive i hjemmet. Ambulancen vil efter behov tage kontakt til hjemmepleje eller akutteam – eller patienten vil blive opfordret til at kontakte egen læge næste dag.
Projektet afvikles i perioden fra 1. oktober 2018 til 30. april 2019. Region Syddanmark finansierer 166.000 kr. af projektomkostningerne, mens Falck finansierer 1,4 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.