
SYDDANMARK: Region Syddanmark har ansat Lene Borregaard som ny HR-direktør. Lene Borregaard er 43 år og kommer fra en stilling som vicedirektør i regionen. Hun tiltræder stillingen som HR-direktør 1. maj 2017.
HR-direktørstillingen har været ledig siden Carsten Lysdahl Søgaard forlod den 31. august 2016. Der var 29 ansøgere til stillingen.
Som HR-direktør bliver Lene Borregaard ansvarlig for Koncern HR, som med sine 84 medarbejdere blandt andet har det overordnede, strategiske ansvar for arbejdsmiljø, løn, rekruttering og udvikling af regionens ledere. Også understøttelsen af samarbejdssystemet samt Hovedudvalget ligger i Koncern HR.
Lene Borregaard har mere end 14 års erfaring inden for ledelse, direktionsbetjening og politisk betjening. Lene Borregaard blev i 2003 ansat i det daværende Ribe Amt, hvorfra hun efter strukturreformen i 2007 fulgte med til Region Syddanmark, først som afdelingschef i HR afdelingen, siden som leder af råds- og direktionssekretariatet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.