
SYDDANMARK: Ambulancetjenesten i Region Syddanmark drives i dag af regionens egen ambulancetjeneste, Ambulance Syd, der kører på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland, og Falck, der kører i Trekantområdet.
Den nuværende kontrakt med Falck for Trekantområdet udløber den 31. august 2025, og det er ikke muligt at forlænge den nuværende kontrakt. Derfor har regionsrådet igennem en periode undersøgt, om der var behov for yderligere konkurrence udsættelse i forbindelse med, at kontrakten for Trekantområdet skulle i udbud.
I løbet af efteråret gennemførte regionen således en række analyser og dialoger for at se på hele ambulanceberedskabet og vurdere, om der var behov for et bredere udbud. Det mundede ud i, at de syddanske politikerne i januar besluttede kun at sætte gang i et udbud af ambulancedriften i Trekantområdet.
Det udbud er nu klart, efter at en udbudstrategi blev endeligt vedtaget mandag, hvor kun SF og Enhedslisten stemte imod, oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Ti år lang kontrakt
Kontrakten der kommer i udbud er bliver lige som den nuværende med Falck ti år lang med mulighed for at opsige efter fem år.
Udbuddet bliver et ’udbud med forhandling’. Det bliver ikke muligt for regionens eget selskab Ambulance Syd, at byde ind på driften, men selskaber bliver inddraget i udbudsprocessen og kommer til at være med til at udarbejde de krav, som vil gælde begge ambulanceoperatører.
- Vi er i regionen meget glade for Ambulance Syd, hvor regionens medarbejdere og ledelsen har formået at opbygge et stærkt ambulanceselskab. Omvendt er vi også opmærksomme på, at flere leverandører er med til at drive innovation og kvalitetsudvikling frem på forskellig vis. Derfor sætter vi nu gang i et nyt udbud af ambulancedriften i Trekantområdet, som vil understøtte et konkurrencepræget ambulancemarked, siger næstformand for Præhospitaludvalget Allan Emiliussen (V).
En anden vigtigt krav til en kommende byder på opgaven i Trekantområdet er, at at ambulancepersonalet, der kører ambulancerne og sygetransporterne i Trekantområdet, er garanteret job i forbindelse med en eventuel ny ambulancetjeneste.
Derfor har politikerne vedtaget, at en eventuel ny ambulancetjeneste skal tilbyde medarbejderne arbejde på samme vilkår, som de kommer fra.
- Det ligger os meget på sinde, at de dygtige medarbejdere, der kører i Trekantområdet, ikke skal bekymre sig om, hvorvidt de har et arbejde i fremtiden. Vi vil gerne sikre en god og fair behandling af det nuværende ambulancepersonale og minimere den usikkerhed, der kan opstå blandt medarbejdere ved udsigten til en potentielt ny arbejdsgiver, siger Allan Emiliussen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.