
Regionsrådet i Syddanmark har mandag godkendt en plan, som over de kommende måneder skal klæde regionsrådet på til at træffe en beslutning om, hvordan borgerne i Syddanmark får den bedste ambulancetjeneste. Det oplyser regionen i pressemeddelelse.
I dag kører af regionens egen ambulancetjeneste, Ambulance Syd på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland, og mens den private leverandør Responce i Trekantsområdet.
Aftalen med Responce står dog til at udløbe 31. august 2025, og dermed skal der snart tages stilling til, om ambulancetjenesten skal forstætte som hidtil efter den dato.
Med vedtagelsen af planen, der skal klæde regionsmedlemmerne på til at tage den beslutning, sætter regionen gang i en række analyser og dialoger, der skal klæde regionsrådet på til at træffe den bedste beslutning for regionens borgere.
- Til januar står vi over for en beslutning om, hvordan ambulancetjenesten i regionen skal fungere i fremtiden. For at vi kan træffe det rigtige valg, så skal vi grave nogle spadestik dybere, og det er dét, vi er i færd med nu. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi kigger på det, fordi kontrakten med Responce udløber. Ikke fordi, at der på nogen måder er utilfredshed med hverken Responce eller Ambulance Syd, siger formand for Præhospitaludvalget Bente Gertz (S).
Åben proces
Region Syddanmark var den første region til selv at drive ambulancetjeneste, og har ifølge regionen draget sig gode erfaringer med opgaven.
Når der nu som konsekvens af den udløbne kontrakt skal tages beslutninger for fremtiden er det vigtigt med en åben proces, lyder det fra regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V).
- Nu har vi en kontrakt der udløber, og vi er i regionsrådet nødt til grundigt at overveje, hvad vi så gør. Det er vigtigt for os at trække på alle de erfaringer, vi har gjort gennem tiden og få lavet en gennemsigtig proces, så alle kan blive hørt og få mulighed for at spille ind. Så vi i regionsrådet til januar kan træffe et velunderbygget valg om, hvor meget af vores ambulancetjeneste, vi vil sende i udbud, siger hun.
Regionsrådet vil på mødet i januar 2023 blive præsenteret for forslag til en ny strategi for ambulancetjenesten.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.