
SVENDBORG: Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Svendborg Kommune går på pension ved udgangen af marts næste år.
Den 65-årige John Jensen har besluttet, at det er det rigtige tidspunkt, både i forhold til den nye kommunalbestyrelse og for ham selv.
- Jeg har igennem alle årene været rigtig glad for mit arbejde og mine medarbejdere, ledere og kolleger, men jeg sætter også stor pris på det jeg laver, når jeg ikke arbejder – og det vil jeg gerne brug meget mere tid på, siger han.
John Jensen har været ansat i Svendborg Kommune siden 1993, og når han stopper til foråret, har han været i organisationen i 29 år. Han er uddannet cand. scient. adm. og begyndte efter ti år i Miljøministeriet sin karriere i kommunens økonomiafdeling.
Siden har han været direktør med ansvar for bl.a. økonomi og stabe samt arbejdsmarked og det tekniske område, inden han for små fem år siden blev direktør for social, sundhed og beskæftigelse.
Den tidligere direktør for social, sundhed og beskæftigelse, Claus Sørensen, vender fra næste år tilbage til direktørområdet, når han overtager stillingen efter John Jensen. Rokaden betyder, at der bliver en stilling ledig i Børn, Unge, Kultur og Fritid, hvor Claus Sørensen har været direktør siden 2017.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.