
Sundhedsplejersker fra 48 kommuner landet over er i gang med en målrettet uddannelse for at blive bedre til at arbejde med integration af børnefamilier, der er kommet som flygtninge fra lande som Syrien, Somalia og Eritrea.
De godt 700 sundhedsplejersker deltager i et fire dage langt forløb, som forbedrer deres kulturforståelse og ruster dem til arbejdet med flygtningefamilier. Der er særligt fokus på at styrke sundhedsplejerskernes rolle som brobygger mellem flygtninge og det danske samfund.
16 af de 48 kommuner er desuden pilotkommuner, der også tester særlige besøgspakker. De giver blandt andet flygtningefamilierne mulighed for udvidede hjemmebesøg på op til to timers varighed med forskellige temaer som amning, vaccination eller dagtilbud.
Den ekstra tid giver bedre muligheder for tolkning og at besvare de spørgsmål, flytgningefamilierne måtte have.
- Flygtninge ved naturligt nok ikke, hvor de skal gå hen med problemer i Danmark. Derfor er det vigtigt at give os tid til at fortælle, hvordan systemet er her, siger Inger Marie Larsen, sundhedsplejerske i Vejle Kommune.
De fire dages uddannelsesforløb er en del af projektet 'Sundhedsplejersker styrker integration', og ifølge VIA University College, som er projektleder, kommer det mindst 10.000 børn i 2.400 flygtningefamilier til gavn.
ibs
Læs mere hos VIA her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.