SYDDANMARK: Kun to måneder efter at første spadestik til Nyt OUH i Odense blev taget, har en ny skandale ramt byggeriet af Region Syddanmarks nye supersygehus: En forventet budgetoverskridelse på 1,3 mia. kr., som ikke er set mage til i planlægningen og opførelsen af landets fem nye supersygehuse ifølge sundhedsøkonom og SDU-professor Kjeld Møller Pedersen, der er tidligere medlem af ekspertudvalget for supersygehusene.
- Det sted, man har været hårdest presset, er i Skejby. Men jeg har ikke hørt om budgetoverskridelser af den karakter, selv om man er langt inde i projektet, siger han.
Budgetskreddet kom også bag på regionens projektorganisation for Nyt OUH. Alligevel fritager organisationen sig selv for ansvar.
- Vi har ikke ansvar for det anlægsbudget, som totalrådgiveren kommer med, siger vicedirektør Torsten Lundgreen til trods for, at det ikke er første gang, totalrådgiveren for projektet, Medic OUH, melder om store budgetoverskridelser.
I 2014 måtte der skæres kvadratmeter af supersygehuset for 200 mio. kr.
Den aktuelle budgetkrise skyldes stigende kvadratmeterpriser og en delvis fejlslagen projektstrategi, som blev lagt i kølvandet på den første budgetoverskridelse.
Projektorganisationen for Nyt OUH blev først opmærksom på situationen for en uge siden trods løbende dialog med Medic OUH. Bestyrelsesformand Jørgen Nielsen for Medic OUH har ingen kommentarer, siger han.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.