Både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen kalder internt situationen omkring AstraZenecas coronavaccine for "yderst bekymrende" efter tre-fire indberetninger om mulige, alvorlige bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen kalder det ligefrem "sandsynligt", at der er en direkte sammenhæng mellem vaccinen og flere tilfælde af blodpropper.
Det skriver Berlingske, der har fået aktindsigt i et notat udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen med input fra Sundhedsstyrelsen. Begge styrelser har ellers offentligt kaldt AstraZenecas coronavaccine for "sikker og effektiv" set fra et lægemiddelfagligt perspektiv, men ifølge Berlingske tegner det interne notat et billede af to styrelser, der er mere bekymrede end som så på de indre linjer.
- Man kan ikke tåle, at nogen under 50 år dør af vacciner, for det er ikke dem, der dør af covid-19, siger enhedschef Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen til Berlingske. Hun fortæller, at formuleringen i notatet kan ses som udtryk for den teori, styrelserne tror mest på. Men intet er endnu sikkert, fastslår hun, da vaccinen stadig bliver undersøgt.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.