SJÆLLAND: Sygeplejerskerne har rygende travlt og ofte dårlig tid til patienterne. Det skal en ny ordning være med til at lave om på. På Nykøbing F. Sygehus har de i snart tre måneder haft bioanalytiker-studerende til at blande medicin, som før var en opgave varetaget af sygeplejerskerne. De hilser også deres nye kolleger velkommen, for det betyder, at det kan spare dem for op mod en times arbejde i medicinrummet på en vagt, skriver TV2 Øst.
Projektet startede som en forsøgsordning, men nu er det blevet en permanent ordning på Nykøbing F. Sygehus. Udover at både sygeplejersker og bioanalytiker-studerende er glade for ordningen, gavner det også patienterne. Det er især i aften- og weekendtimerne, de studerende blander medicin. Og ordningen er nu på vej ud til flere af regionens sygehuse.
- Vi skal sørge for at bruge de faggrupper, vi har, bedst muligt. Det vil sige, er der sygeplejerskeopgaver, som vi kan flytte til nogle andre, hvor det giver lige så god mening, så skal vi sørge for at gøre det, fortæller Inge Paamejer, der er vicedirektør på Nykøbing F. Sygehus.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.