SYDDANMARK: Region Syddanmark er langt bedre end de øvrige regioner til at lade specialister stille en demensdiagnose, fremgår det af en videnskabelig artikel, som tirsdag blev udgivet i Journal of Alzheimer's Disease. I Region Sjælland er det knap 61 pct. der får stillet en demensdiagnose på en afdeling med særlig erfaring for demensudregning, i Region Syddanmark er det 90 pct.
Ifølge en af forskerne bag artiklen Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for demens på Rigshospitalet, er der risiko for, at demensdiagnosen stilles fejlagtigt, når en patient er indlagt på andre typer af afdelinger med helt andre sygdomme.
- Problemet med det er, at så er det en diagnose, der baserer sig på, at man måske synes, at vedkommende virkede, som om at der var demens, men man ikke har baseret det på en egentlig undersøgelse. Hvis man heller ikke henviser udredninger og undersøgelser for demens, så kommer diagnosen til at stå i journalen, hvor den kan være svær at få væk igen, hvis det skulle vise sig, at den ikke er rigtig, siger hun.
Ifølge direktør Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen er det vigtigt at vide, præcis hvilken type af demens man har.
- Der er meget stor forskel på, hvilken medicin vi kan tilbyde, og det er afgørende for patienterne og deres familie, så patienterne får den rigtige medicin og psykosociale hjælp og dermed den rigtige støtte fra familien, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.