STEVNS / RINGSTED: Efter under et år som direktør for sundhed og omsorg i Stevns Kommune skifter Kasper Sonne sin arbejdsplads ud med Ringsted, hvor han skal være direktør på det sociale område.
46-årige Kasper Sonne begyndte i Stevns i december 2018 og kom fra en stilling som centerchef for blandt andet voksenhandicap og arbejdsmarked i Faxe. Han stopper i Stevns med udgangen af september og starter i Ringsted 1. oktober.
- Han har en bred erfaring fra det kommunale område, og han har arbejdet intenst med de velfærdsområder, der er en del af kernen i en kommune. Derfor er jeg helt tryg ved, at han fra dag ét kan være med til at bidrage til arbejdet i Ringsted Kommune, for eksempel med de opgaver, vi står over for på ungeområdet, siger borgmester Henrik Hvidesten (V).
Kasper Sonne er oprindeligt uddannet cand.polit. og har udvidet med en mastergrad i offentlig administration.
Stevns Kommune oplyser, at genopslag af stillingen vil ske hurtigst, og at en midlertidig fordeling af opgaverne sker snarest muligt.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.