
Danske Regioners bestyrelse har som forventet besluttet, at formand for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), indtræder som næstformand i Danske Regioner i stedet for formanden for Region Sjælland, Jens Stenbæk (V).
Omrokering træder i kraft med omgående virkning, og Stephanie Lose udgør således formandskab for Danske Regioner sammen med Bent Hansen (S), der er formand for Region Midtjylland.
Skiftet sker efter ønske fra Jens Stenbæk, der tidligere på året besluttede, at han ligesom Bent Hansen ikke ønsker at genopstille til efterårets regionsvalg. I forbindelse med rokaden overtager Stephanie Lose også posten som formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde, der ligeledes er en post, som Jens Stenbæk har besiddet.
Tidspunktet for skiftet er ifølge den nu forhenværende næstformand Jens Stenbæk velvalgt, idet Danske Regioner står foran på økonomiforhandlingerne med regeringen om næste års budget. Et budget, der bliver de nyvalgte regionsråds arbejdsgrundlag.
- Det er uhensigtsmæssigt, hvis både Bent Hansen og jeg stopper samtidig. En konsensusorganisation som Danske Regioner har brug for kontinuitet i ledelsen, og ved at jeg stiller min post til rådighed for Stephanie nu, sikrer vi et stærkt formandskab. Et formandskab, som både repræsenterer stor erfaring og fremtid, siger Jens Stenbæk.
Stephanie Lose ser frem til arbejdet som næstformand:
- Jeg glæder mig til at indtræde i formandsskabet og tage hul på opgaverne sammen med Bent og resten af bestyrelsen. Der venter vigtige økonomiforhandlinger forude, og med regionernes nye udspil 'Sundhed for alle' er der for alvor sat gang i arbejdet med de mange opgaver, der venter i sundhedsvæsenet.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.