AARHUS: Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har ansat 36-årige Otto Ohrt som ny sundhedschef, oplyser kommunen. Han bliver sundhedschef og chef for Afdelingen for Sundhedsstrategi og Forebyggelse, der blandt andet omfatter folkesundhed, frivillighed og medborgerskab, frivillighuse, arbejdet med Aarhus Kommunes sundhedspolitik og sundhedsaftaler med regionen.
Otto Ohrt kommer fra en stilling som leder af Sundhedsstrategisk Stab i Aarhus Kommune. Ud over jobbet i Aarhus er Otto Ohrt formand for WHOs danske Sund By Netværk - et samarbejde mellem 54 danske kommuner.
Otto Ohrt er uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2008. Samme år blev han ansat som fuldmægtig i Sundhed og Omsorg i rådmandens sekretariat.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.