dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Sønderborg i samarbejde med Børns Vilkår om digital sundhed

KORT NYT13. NOV 2023 17.00

SØNDERBORG: Sundhedsudvalget i Sønderborg har indgået et samarbejde med Børns Vilkår over de næste tre år, der skal styrke børn og unges mentale trivsel. Indsatsen hedder Digital Sundhed, hvor børn og unge samt deres forældre vil kunne få støtte til at indgå i sunde digitale fællesskaber. Det gennemføres i perioden 2023-2026 med opstart i dagtilbud i foråret 2024 og i skoler i efteråret 2024, og det vil være et tilbud til alle dagtilbud og skoler i kommunen.

- Det er vigtigt for mig, at indsatsen skal være et tilbud til både de kommunale, frie og private dagtilbud og skoler. Jeg er samtidig meget glad for, at der laves et samarbejde med Børns Vilkår, der skal støtte op om Digital Sundhed med deres professionelle set up. Digital Sundhed bliver en flerstrenget, forebyggende indsats, hvor vi ikke laver forbud eller løfter pegefingre, men oplyser og inviterer til dialog, siger Bo Kleis Christensen (NB), næstformand for Sundhedsudvalget.

Indsatsen vil blandt andet indeholde kompetenceløft af fagprofessionelle, aktiviteter og undervisning målrettet børn og unge samt oplæg og dialog i forbindelse med forældremøder, skolebestyrelses- og forældrerådsarbejde om, hvordan voksne omkring børn og unge kan understøtte en sund digital trivsel. 

apo

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.