Med en ny bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler afskaffer Sundheds- og Ældreministeriet nu de obligatoriske indsatsområder og giver regioner og kommuner større frihed til at prioritere områder, der i højere grad stemmer overens med lokale og regionale demografiske og sundhedsmæssige udfordringer, oplyser ministeriet.
Sundhedsaftalerne skal dog stadig ligge inden for rammerne af de otte nationale mål for sundhedsvæsenet.
- Sundhedsaftalerne skal ud at virke og skabe sammenhæng og fælles løsninger på tværs af sektorer, som kan mærkes for den enkelte borger. Derfor har vi haft fokus på at gøre sundhedsaftalerne mindre administrativt tunge, så energien kan bruges på at implementere de forpligtende målsætninger, som giver værdi for borgerne, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Regionerne og kommunerne har siden 2007 været forpligtet til at indgå sundhedsaftaler, som skal sikre patienten, at der er sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og de praktiserende læger.
Formålet med forenklingen er at gøre sundhedsaftalerne mindre administativt tunge, så kommuner og regioner kan bruge energien på at implementere de forpligtende målsætninger, som giver værdi for borgerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.