dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Sjællandsk psykiatri under lup efter drab

KORT NYT16. JAN 2024 9.01

SJÆLLAND: Styrelsen for Patientsikkerhed vil nu undersøge visitationen af farlige patienter på alle psykiatriske afdelinger i Psykiatrien i Region Sjælland. Det sker efter et drab på en patient, der blev kvalt på Oringes lukkede afdeling af en medpatient i februar 2021, oplyser TV2 Øst.

I efteråret afsluttede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterforskningen af sikkerheden og konstaterede, at der havde været forhold knyttet til visitationen, farlighedsvurderingen og patienternes observationsniveauer, der ikke var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Tv-stationen har før fortalt, hvordan drabsmanden inden drabet var erklæret farlig. I mandens mentalerklæring beskrev man ham således: "Observandens ekstreme aggressive og sadistiske fantasier er grundlag for bekymring for fremtidig voldelig kriminalitet".

ka

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.