SJÆLLAND: For at give nyuddannede sygeplejersker en god start på arbejdslivet får de nu muligheden for at få et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb med klinisk efteruddannelse og turnus på tre forskellige specialer i Region Sjælland. De kan dermed vælge en ansættelse, der samtidig er et alsidigt efteruddannelsesforløb og er udformet for at give de nye en bedre overgang fra uddannelse til fuldtidsarbejde, oplyser regionen.
Forløbet indeholder tre gange seks måneder på henholdsvis medicinsk, kirurgisk og psykiatrisk afdeling. Sideløbende deltager man i faglige netværk og kurser. Efter 18 måneder vælger sygeplejersken som noget helt særligt selv, hvilke af de tre steder vedkommende ønsker som varigt arbejdssted.
Den kliniske efteruddannelse indeholder også individuel vejledning og supervision samt kursusforløb og faglig sparring i grupper. Forløbet er efterspurgt og bygger på allerede gode erfaringer. Blandt andet har regionen i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon også udviklet flere kurser, der styrker introduktionen og oplæringen af nyuddannede medarbejdere, så de kommer godt ombord. Tilbuddet begynder 1. juli og tilbydes foreløbig i Slagelse, hvor Slagelse Sygehus og Psykiatrien samarbejder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.