MIDTJYLLAND: Regionshospitalet Viborg er i nattens løb blevet ramt af den massive regn, men skaderne er kun materielle, så patienterne kan ånde lettet op, for nattens skybrud kommer ikke til at betyde aflyste konsultationer eller operationer.
Afløbet på højhusets tag har ikke været tilstrækkeligt til de store vandmængder, og en del vand er derfor løbet ned igennem bygningen. Teknikere arbejder nu på at løse problemet fremadrettet. En enkelt elevator i højhuset var i nat ude af drift på grund af vandet. Indtil det tekniske personale fik et overblik over, om flere elevatorer risikerede at blive ramt af strømsvigt på grund af vandet, tog man fra personalets side ikke nogen chancer. En enkelt patient blev derfor omvisiteret til Regionshospitalet Herning, inden der var skabt sikkerhed for, at andre elevatorer kunne anvendes.
- Vi må forvente, at der er en del vandskader på hospitalet, men driften er heldigvis ikke blevet ramt. Vi kan endnu ikke sige, hvor omfattende skaderne er. Det er vi stadig i gang med at undersøge. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at det får konsekvenser for indflytningen af akutafdelingen til november, men vi sætter naturligvis ind med det samme og gør alt, hvad vi overhovedet kan for at få det klar til tiden, siger hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.