HJØRRING: Lungemedicinsk afsnit på Regionshospital Nordjylland i Hjørring er i knæ. Afsnittet har gennem et år haft flere ubesatte stillinger, og nu går den ikke længere. Til Nordjyske fortæller plejefaglig direktør Charlotte Fuglesang, at lungemedicinsk afsnit fra 1. november lukker midlertidigt.
- Vi kan simpelthen ikke længere lægge en vagtplan, hvor der er tilstrækkelige kompetencer til stede både dag, aften og nat, og det skal hverken personalet eller patienter udsættes for. Vi har været presset længe, hvor vi har prøvet mange forskellige ting. Vi har et personale, som efterhånden er trætte på grund af ekstra vagter. Det her er et spørgsmål om rettidig omhu, før der risikerer at ske noget, siger Charlotte Fuglesang til Nordjyske.
De 14 sengepladser, der er på afsnittet, skal fordeles ud på andre afsnit på hospitalet. Charlotte Fuglesang oplyser, at de fleste sengepladser, hvor de mest plejekrævende patienter ligger, vil blive rykket til hjerteafdelingen, mens de resterende placeres på andre medicinske afsnit.
mag
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.