Kræftramte får bedre og ensartet hjælp mod komplekse senfølger efter kræft

Når en kræftramt er helbredt for sin sygdom, er der langt til en almindelig hverdag for rigtig mange, som rammes af senfølger efter sygdommen og behandlingsforløbet.

Men der er ikke lige meget hjælp at hente til senfølger i hele landet, som det ser ud i dag.

Derfor oprettes der nu senfølgeklinikker i alle regioner, hvor mennesker med komplekse kræftsenfølger kan få bedre og mere ensartede tilbud. Klinikkerne skal være i drift i løbet af første halvår af 2026, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I Region Sjælland har man i dag en senfølgeklinik, som kan tage sig af de patienter, som døjer med en række både fysiske, psykiske og sociale senfølger.

- Hvis man nu alene har for eksempel smertefulde føleforstyrrelser efter kemoterapi, så kan egen læge godt give medicin for det. Hvis man alene har lymfødem, så bliver man henvist specifikt til en lymfødemklinik.

- Men hvis man har smerter, træthed, søvnproblemer, seksuelle problemer og frygt for tilbagefald, så vil de senfølger indbyrdes forstærke hinanden, og så har man brug for en tværfaglig indsats. Det er de patienter, vi ser, siger Lena Saltbæk, overlæge og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark har også klinikker til komplekse senfølger, mens Region Midtjylland og Region Nordjylland har senfølgeklinikker specialiseret i kræft i bækkenorganerne.

Med Kræftplan V afsætter regeringen 60 millioner kroner årligt i 2026-2029 og 70 millioner kroner årligt fra 2030 og frem til at styrke området.

Baggrunden er, at mere end 400.000 mennesker i Danmark lever med eller efter en kræftsygdom. Ifølge Kræftens Bekæmpelse får op mod seks ud ti senfølger.

Individuel behandling

Torsdag præsenterer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) udmøntningen af kræftplanen sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

- Flere steder i Danmark har man gode tilbud til patienter, der oplever senfølger efter et kræftforløb.

- Men det er ikke alle steder, og mange oplever desværre, at de står ret alene med fysiske og psykiske helbredsproblemer, som kan opstå under og efter kræftbehandlingen, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Ifølge Lena Saltbæk er der de senere år kommet fokus på behandlingen af senfølger, i takt med at flere overlever deres kræftdiagnose.

- Senfølgeklinikkerne er først kommet til siden 2021. Men folk har haft senfølger altid. Nogle af de første patienter, vi så, havde fået kræftbehandling for 30 år siden og havde gået med deres senfølger i alle de år, siger hun.

Behandlingen er meget individuel, fortæller overlæge Lena Saltbæk.

- For nogle lykkes vi med virkelig at reducere senfølgerne, men det er ikke altid. Langt de fleste patienter kan dog have gavn af at få hjælp til at acceptere et nyt livsvilkår, mens andre kan få hjælp til at kunne sove bedre eller lindre smerter, siger hun.

Med kræftplanen skal der også oprettes videnscentre for senfølger, så praktiserende læger og sundhedscentre kan hjælpe patienterne bedre.

Og det er særligt vigtigt, da mange af de kræftramte med helt almindelige senfølger ikke får den behandling, de skal have, fortæller forperson Charlotte Hammer i Senfølgerforeningen, der har lidt flere end 1000 medlemmer.

- Der mangler viden, og der er formentlig et meget stort mørketal af patienter med senfølger.

- Det er vigtigt også at have fokus på de patienter, som ikke nødvendigvis har komplekse senfølger, men som i dag falder ned mellem to stole i systemet, siger Charlotte Hammer.

Fra 2027 skal 30 millioner kroner årligt løfte rehabiliteringsindsatsen for senfølgepatienter.

/ritzau/