dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Strakspåbud fører til udskiftning af ledelse på kræftafdeling

Hospitalsledelsen på Regionshospitalet Gødstrup vil af med den nuværende ledelse på kræftafdelingen.
18. SEP 2025 9.19

MIDTJYLLAND: Et nyt strakspåbud fra Arbejdstilsynet om fortsatte alvorlige arbejdsmiljøproblemer på Regionshospitalet Gødstrup fører til en udskiftning af ledelsen på kræftafdelingen.

Det har hospitalsledelsen besluttet, oplyser hospitalets presseafdeling til Ritzau.

"På baggrund af et nyt strakspåbud fra Arbejdstilsynet om fortsatte alvorlige arbejdsmiljøproblemer på Kræftafdelingen samt et tilhørende forlænget påbud på tre igangværende indsatsområder, har vi i hospitalsledelsen besluttet, at der er behov for et ledelsesskifte i Kræftafdelingen", lyder det i et skriftligt svar.

Ifølge hospitalet har afdelingsledelsen gjort "en stor indsats" over lang tid for at løse problemerne, men det er ikke lykkedes. Derfor udskiftes ledelsen.

Hvilke problemer med arbejdsmiljøet, der er tale om, oplyses ikke.

Hospitalsledelsen vil indlede processen med opslag af stillinger om en ny cheflæge og chefsygeplejerske og etablere en foreløbig ledelse, indtil stillingerne er besatte.

Det skal nu afgøres, om de pågældende medarbejdere fortsat skal være ansat på hospitalet, oplyser hospitalet til Ritzau.

"Hospitalsledelsen og den nuværende afdelingsledelse i Kræftafdelingen vil indgå i konstruktive drøftelser omkring afklaring af muligheder for fremtidig ansættelse.", skriver hospitalet.

/ritzau/

Red. ny version via ritzau kl. 10.00

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/regionshospital-goedstrup-fyrer-ledelse-paa-kraeftafdeling

GDPR