Regionerne erklærer sig nu parate til at indberette alle overskridelser af ventetider på kræftområdet, hvis Sundhedsstyrelsen ønsker det, skriver DR.
Meldingerne kommer, efter at kanalen har kunne fortælle, at mindst 845 patienter i løbet af et halvt år har ventet for længe på at blive undersøgt eller behandlet for kræft, fordi hospitalerne ikke har kunnet behandle dem til tiden. Kun 67 sager er i samme periode blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen. Årsagen til forskellen på antallet af indberettede og faktiske overskridelser er, at regionerne i dag ikke skal indberette de overskridelser, hvor patienterne accepterer ventetiden.
- Jeg synes, at det vil være en god idé, at vi også indberetter de såkaldte mørketal, fordi de kan være med til at synliggøre de kapacitetsudfordringer, vi har inden for hospitalsvæsnet i Danmark, lyder det fra blandt andre koncerndirektør i Region Nordjylland Anne Bukh. Region Syds koncerndirektør Kurt Espersen siger til DR, at det kræver en smule teknisk arbejde, før tallene kan registreres som ønsket.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.