
AARHUS: Det skal flere penge til sundhedsvæsnet, lød det fra Danske Regioners formand, Syddanmarks regionsrådsformand Stephanie Lose (V), da Danske Regioner torsdag holdt generalforsamling i Aarhus. Den første fysiske generalforsamling siden 2019, og i et helt andet politisk klima end dengang, da regionernes fortsatte eksistens ikke var en given ting.
I dag, en coronakrise senere, er der ingen tvivl om regionernes rolle i et sundhedsvæsen, hvis betydning er blevet ekstra tydelig, sagde Stephanie Lose. Hun kaldte det en bunden opgave at reflektere over håndteringen af coronakrisen, og hun takkede alle aktører for deres indsats, især ledere og medarbejdere, som tillige fik bifald fra salen.
En anden bunden opgave er at få behandlet de patienter, der under coronaen har ventet på behandling. I samme boldgade ligger opgaven med rekruttering og fastholdelse, hvor der ikke findes nogen lette løsninger, sagde Stephanie Lose.
- Vi kan ikke bare fortsætte, som vi plejer, det er der ikke hænder nok til, sagde hun og nævnte angrebspunkter som nytænkning af vagtplaner og arbejdstilrettelæggelse og et opgør med en deltidskultur, der ofte grundlægges allerede i studietiden. Andre veje er teknologi, der frigør medarbejdertid, og et kritisk syn på øverflødige kontroller.
Talen var Stephanie Loses sidste efter fire år som formand for Danske Regioner, og hun fik et langvarigt stående bifald fra de delegerede. Også indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) fik bifald, dog ikke stående, da han overbragte regeringens hilsen og tak for indsatsen under coronaer med ordene: "Det var nok meget godt, at I ikke blev nedlagt".
Generalforsamlingen vælger ny formand og ny bestyrelse torsdag eftermiddag. DK Nyt er til stede og rapporterer løbende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.