Regionerne bruger færre penge pr. patient i ungdomspsykiatrien

Regionernes udgifter pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien er faldet markant de seneste år. Det fremgår af en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Socialpædagogernes Landsforbund.

Opgørelsen viser, at udgiften pr. patient i perioden 2012 til 2018 er faldet fra cirka 50.000 kr. til 40.000 kr. – et fald på knap 22 pct. I samme periode er de samlede udgifter til børne- og ungepsykiatrien ellers steget fra 1,3 mia. kr. i 2012 til 1,4 mia. kr. i 2018, hvilket svarer til en stigning på syv pct.

Forklaringen på, at der i dag alligevel bruges færre penge til hver patient, er, at antallet af patienter i den samme periode steg fra 27.000 til 35.700.

Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, er utilfreds med udviklingen og mener, at politikerne over en årrække ikke har formået at prioritere social- og psykiatriområdet for udsatte børn og unge for alvor.

- Og her er vi altså nu helt nede og skrabe bunden. De penge, vi investerer, er så lidt, at det ikke mere handler om at give dem en chance for at komme videre i livet. De ressourcer, vi afsætter nu, handler alene om det allermest nødvendige, siger han.

God og negativ melding
Anne Marie Råberg Christensen, der er overlæge og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, mener, at opgørelsen fra Arbejdernes Erhvervsråd både rummer en god og en negativ fortælling. Den gode er, at psykiatrien løser en større opgave ved at have flere patienter og foretage udredninger.

- Vi har afskaffet de her meget lange ventetider, som børne- og ungdomspsykiatrien havde i gamle dage. Langt hen ad vejen er det lykkedes at gøre tingene langt mere strømlinede. Vi ser og udreder simpelthen flere børn og unge for tiden, siger hun.

Den negative fortælling er, at behandlingsforløbene er blevet forkortet.

- Der er mange af mine kolleger, der oplever, at de ikke har tid nok til behandling. Problemet er, at hvis vi afslutter patienten for tidligt, så kommer vedkommende bare igen, vurderer hun og efterspørger flere ressourcer til behandling.

Sundhedsministeriet peger på, at faldet i udgifter pr. patient kan være udtryk for, at flere patienter nu end tidligere kommer til udredning og så forlader sygehuset igen uden den efterfølgende dyre behandling.

Mulighed for flere penge
Jon Nielsen, der er senioranalytiker i Arbejdernes Erhvervsråd, som står bag opgørelsen, anerkender, at den ikke tager højde for, om udviklingen er udtryk for, at de nye patienter kræver færre midler. Men han peger samtidig på, at alle tallene er fra sygehusvæsnet, hvilket tyder på en særlig alvor i patienternes lidelser.

- Og hvis man så har vendt patienten i døren ud fra en overvejelse om, at der for eksempel ikke er ressourcer nok, så vil det også være et problem, mener han. 

Muligheden for, at der bliver givet flere penge til området, er ikke udelukket. For parterne bag finansloven har afsat 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien. Men den konkrete udmønting skal fastlægges efter dialog med Danske Regioner. Derfor er det uklart, hvor mange penge der afsættes til børne- og ungepsykiatrien.

MG