HOVEDSTADEN: Da budgetforligskredsen vedtog 2017-budgettet for Region Hovedstaden, blev det besluttet at reducere det psykiatriske akutberedskab, så det ikke længere skulle være til rådighed fire hverdage kl. 16.00-08.00. Den beslutning er nu trukket tilbage, så det psykiatriske akutberedskab fortsætter som hidtil, oplyser regionen i en pressemeddelelse.
Beslutningen skyldes blandt andet, at der er kommet ny viden på bordet i forhold til det psykiatriske akutberedskabs opgaver siden budgettet blev vedtaget, blandet andet at beredskabet også betjener de psykiatriske bosteder:
- Jeg er glad for, at vi i enighed kan rulle den her besparelse tilbage, for det psykiatriske akutberedskab hjælper mennesker med et stort behov. Det har ikke været nemt at finde de ca. to mio. kr., som det koster, men det er heldigvis lykkedes, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Tilbagetrækningen af besparelsen er finansieret med reserverede midler i puljen 'et sammenhængende sundhedsvæsen', som er en tværsektoriel indsats, men regionen håber at der kan vise sige overskud i den 4. økonomirapport for 2016, så pengene kan findes der. Er det tilfældet, vil de reserverede midler i puljen sandsynligvis blive frigivet igen.
FAKTA:
Det psykiatriske akutberedskab kører kl. 16.00-08.00 alle hverdage, samt i døgndrift i weekenderne. Akutberedskabet er en unik ordning i Danmark, hvor en psykiater kører med ud til akutte tilfælde.
Budgetforligskredsen består af Socialdemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF samt Liberal Alliance.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.