Både patienter, sundhedsvæsnet generelt og virksomhederne i life science-industrien får gavn af regeringens initiativ om bedre offentlig-privat partnerskab. Det er et stort skridt i den rigtige retning, mener DI.
- Life science-industriens produkter og viden er en helt central del af løsningen på mange af de udfordringer, som det danske sundhedsvæsen står over for i de kommende år. Indkøb af de mest innovative løsninger til sundhedsvæsenet vil bidrage til, at skabe bedre behandlinger af patienterne og frigøre vigtige ressourcer til et travlt sundhedspersonale på sygehusene, siger sundhedspolitisk chef i DI, Mie Rasbech.
Danmark har en stærk life science-industri, der årligt eksporterer for mere end 117 mia. kr. En del af fundamentet for en eksportsucces af den størrelse er, at der er mulighed for et innovativt og fremsynet hjemmemarked, der kan fungere som udstillingsvindue. Også her kan regeringens initiativ ifølge DI have en konstruktiv effekt.
DI samarbejder allerede i dag med Danske Regioner om at fremme nye og smarte måder at samarbejde og købe ind på, og rundt i landet er der allerede mange initiativer i gang.
- Der er en voksende forståelse i hele systemet af, at en endnu tættere dialog med både klinikere og virksomheder sikrer bedre produkter til behandling af patienterne, i modsætning til blot at satse på kortsigtede indkøbsgevinster, som det ses i dele af den offentlige sektor, siger direktør i GE Healthcare i Danmark/Norden, Henrik Krogen, der er udpeget til partnerskabtes styregruppe af DI.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.