
Her i år vil Sundhedssektorens Prioriteringsråd drøfte fire overordnede temaer, hvoraf "Omfanget af unødig behandling, forstået som behandling der ikke gavner patienterne" er det ene.
Det melder Lægeforeningen om rådet, som på sit første møde netop har lagt en plan for, hvordan det kan arbejde med at finde veje til at prioritere og sikre en mere effektiv brug af sundhedspersonales arbejdskraft til gavn for patienterne.
- Et velfungerende sundhedsvæsen kræver, at der er sammenhæng mellem efterspørgslen efter sundhedsydelser og de personer, der skal levere den. De voksende ventelister og udsigten til langt flere patienter i fremtiden kombineret med langt færre i arbejdsstyrken til at klare behandlinger og pleje tegner konturerne af et mismatch. Derfor er det nødvendigt, at vi byder ind med ideer til, hvordan vi bedst prioriterer sundhedsprofessionelles arbejdskraft og de ydelser, som vi vil tilbyde befolkningen, siger formanden for Sundhedssektorens Prioriteringsråd, Camilla Noelle Rathcke, som også er formand for Lægeforeningen.
Som et led i at finde balance mellem opgaver og ressourcer, vil rådet udover det med de unødvendige behandlinger have fokus på indsatser, som kan frigive arbejdskraft, som sikrer en bedre opgaveløsning, og som kan reducere behovet for behandling.
Sundhedsvæsenets Prioriteringsråd
- er et samfundspartnerskab med aktører fra erhvervsliv, fagbevægelse, sundhedsforskning, NGO'er, patientforeninger og diverse råd.
- er etableret på initiativ af Lægeforeningen, men er et selvstændigt råd, som selv definerer sin opgaver og kan iværksætte analyser og undersøgelser.
- skal bidrage til debatten om sundhedsvæsnets ressourcer ved at komme med oplæg, ideer og anbefalinger til inspiration for beslutningstagere og forventningsafstemning med befolkningen om, hvilke opgaver sundhedsvæsenet kan løse.
Rådet består af:
Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen, Adam Wolf, administrerende direktør, Danske Regioner, Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør Pension & Erhvervssikring, ATP, Ida Donkin, bestyrelsesmedlem, Lægevidenskabelige Selskaber, Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Jakob Kjellberg, professor, Vive, Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet, Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet, Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv, Klaus Klausen, formand, Etisk Udvalg Lægeforeningen, Klaus Lunding, formand, Danske Patienter, Kristian Vendelbo, administrerende direktør, KL, Leif Vestergaard Pedersen, formand, Det Etiske Råd, Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær, 3F, Lone Frank, videnskabsjournalist og forfatter, Martin Kiil, administrerende Direktør for Norden og Danmark, Coloplast, Michael Dall, formand, Behandlingsrådet, Michael Teit Nielsen, vicedirektør, Ældre Sagen, Mona Striib, forbundsformand, FOA.
Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltager som observatører.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.