MIDTJYLLAND: Patientkøkkenet ved Regionshospitalet Randers producerer dagligt hjemmelavet, økologisk mad til 645 patienter og ansatte. I 2016 modtog Patientkøkkenet Det Økologiske Spisemærke i Guld som det første hospital i Danmark.
Og nu står Patientkøkkenet endnu en gang frem som højdespringer i hospitalsgastronomi, idet køkkenet og hospitalet modtager Le Cordon Bleu du Saint Esprit Danemark ordenens Initiativpris 2017 for sin kulinariske formåen.
Begrundelse for prisen er, at Patientkøkkenets personale hver dag fremstiller den gode mad selv. Køkkenpersonalet arbejder entusiastisk og kreativt i madlavningen, udfordrer håndværket og sikrer, i samarbejde med det sundhedsfaglige personale, at ernæringen i maden understøtter den medicinske og kirurgiske behandling på hospitalet.
- Jeg er meget stolt over, at vi modtager så flot og anerkendt en pris. Vi har fokus på høj kvalitet i ernæring til vores patienter og brugere, og jeg er meget glad for at det bliver lagt mærke til uden for hospitalet. Mine medarbejdere udviser høj faglighed hver dag, og deres indsats ligger til grund for denne pris, siger Mona Carøe, cheføkonoma, Regionshospitalet Randers.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.