Pårørende kan ikke tvinges til at skulle hjælpe

En rundspørge, Danmarks Radio foretog i september 2015, viste, at 13 kommuner har udfærdiget deciderede pårørendepolitikker, og at yderligere ni kommuner er i gang med det. Samtidig har en undersøgelse fra Danmarks Statistik foretaget for Ældre Sagen vist, at 36 pct. af de pårørende har oplevet påvirkning af deres arbejdsliv i form af sygemeldinger, koncentrationsbesvær og fravalg af karrieremuligheder. Endelig viser undersøgelser fra bl.a. foreningen Pårørende i Danmark og Alzheimerforeningen, at pårørende oplever negativ påvirkning af psykisk og fysisk helbred.

Disse facts og undersøgelser var Enhedslistens ældreordfører Finn Sørensens baggrund for at kalde sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) i samråd i Folketingets Sundhedsudvalg i sidste uge:

- Det er dybt urimeligt og uretfærdigt at en række kommuner forsøger at presse de pårørende til at påtage sig omsorgs og plejeopgaver. De ældre og deres børn har betalt skat i forventning om, at der var ordentlig velfærd til de ældre, siger Finn Sørensen.

Han pointerer, at ældre må ligge længere i den samme ble, de har mindre hjælp til rengøring og bad, og alt for få til at passe mange demente på plejehjem.

Aben sendes videre
- Det er at føje spot til skade, når kommunerne nu forsøger at sende aben videre til de pårørende, i stedet for at sige nej til økonomiaftaler, der medfører nedskæringer i kernevelfærden, siger Finn Sørensen.

I samrådet ville han have ministeren til at redegøre for:
’I hvilket omfang, det er rimeligt at inddrage de pårørende i omsorgen for og plejen af ældre og syge borgere’?, Hvor grænsen går for inddragelsen af de pårørende’?, ’Hvad er de overordnede linjer er i de eksisterende kommunale pårørendepolitikker?’, ’Hvordan skal pårørende kunne påtage sig den arbejdsbyrde, som en række kommuner lægger op til i deres pårørendepolitikker’?, samt ’Hvilke konkrete opgaver man som pårørende kan forvente at skulle, og ikke skulle, udføre’?

- Vi er nødt til at få fastslået en række rettigheder til de ældre med hensyn til omsorg og pleje. Det vil i sig selv være en hjælp til de pårørende, så de ved, hvad de kan kræve af det offentlige. Vi ser allerede i dag at pårørende presses i en grad så de er nødt til at tage sygedage eller selvbetalt fri fra arbejde for at kunne passe syge familiemedlemmer, siger Finn Sørensen.

Kommunal forpligtelse
Sophie Løhde understregede i samrådet, at kommunerne har en lovgivningsmæssig forpligtelse efter serviceloven til at yde den nødvendige hjælp og pleje til ældre borgere, som ikke længere kan klare sig selv. Det kan være personlig pleje, hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt madservice efter serviceloven. Kommunerne er ligeledes efter sundhedsloven ansvarlige for at tilbyde vederlagsfri  hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Det gælder både i borgerens eget hjem og på plejehjem.

- En kommune kan således ikke fralægge sig sit ansvar og pålægge en pårørende at udføre omsorgs- og plejeopgaver, som kommunen efter lovgivningen er forpligtet til at yde, siger Sophie Løhde.

Ved vurdering af borgerens konkrete behov for hjælp og støtte i forhold til hjemmehjælp efter serviceloven skal kommunen bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til borgerens pårørende og netværk.

- Det forudsættes i den forbindelse, at eventuelle øvrige voksne medlemmer af den fælles husstand deltager i opgaveudførslen i hjemmet, siger Sophie Løhde.

Skal ske frivilligt
Ministeren pointerer, at kommunen ved tildelingen af hjemmehjælp kan tage hensyn til, i hvilket omfang f.eks. en ægtefælle er i stand til at varetage praktiske opgaver i hjemmet.

- Så længe inddragelsen af de pårørende sker frivilligt, og kommunerne holder sig inden for lovgivningens rammer, så synes jeg, at det er positivt, hvis der er mulighed for at inddrage de pårørende i forbindelsen med tildelingen af hjælp til de ældre, siger Sophie Løhde.

Hun mener, de pårørende ofte har et godt kendskab til den ældre og viden om, hvilke behov, vaner og ønsker den ældre har, som det kan være vigtigt for plejepersonalet at kende til.

- Derfor er det også meget relevant at gøre aktivt brug af den viden, når plejen skal tilrettelægges selv om der vil være forskel på, hvordan pårørende som f.eks. børn eller andre slægtninge kan indgå i forhold til plejen af de ældre. Det afhænger af, hvad de ældre selv ønsker og de pårørendes ressourcer og muligheder, siger hun.

Vi skal blive bedre
Finn Sørensen ville have ministeren til at bekræfte, at ’det ikke er lovligt at tvinge pårørende til at udføre omsorgs - og plejeopgaver, og man som pårørende dermed har ret til at afvise at udføre omsorgs - og  plejeopgaver?’

 - Kommunen kan ikke fralægge sig sit ansvar og pålægge en pårørende at udføre omsorgs - og plejeopgaver, som kommunen efter lovgivningen er forpligtet til at yde. Kommunen kan dog ved tildeling af hjemmehjælp tage hensyn til, i hvilket omfang f.eks. en ægtefælle er i stand til at varetage praktiske opgaver i hjemmet. Hvis en borger ikke er enig i kommunens afgørelse, har borgeren mulighed for at klage til Ankestyrelsen, fastslår Sophie Løhde.

Sundhedsministeren vil også sikre, at der bliver større fokus på pårørende til borgere med demens, og derfor indgår området som en særskilt indsats i den kommende nationale handlingsplan for demens. 

- Den kommende nationale handlingsplan for demens skal have fokus på omsorg for de pårørende. Vi er ikke gode nok til det på nuværende tidspunkt, lyder meldingen fra sundhedsministeren.