AARHUS / MIDTJYLLAND: Et overfald på en sosu-assistent ansat på afdelingen for psykoser på Aarhus Universitetshospital i Risskov den 26. februar i år udløser nu et strakspåbud fra Arbejstilsynet, skriver TV 2 Østjylland. Medarbejderen blev overfaldet af en patient, som var indvagt med tvang og som forsøgte at komme fri.
Allerede få dage efter episoden viste en analyse, at forholdene kunne forbedres på seks punkter. Flere af disse punkter er allerede blevet implementeret på afdelingen, men i strakspåbuddet kræver Arbejdstilsynet nu, at der skal være en bedre ansvarsfordeling i tilspidsede situationer.
Også i januar fik hospitalet et strakspåbud efter en alvorlig ulykke i oktober 2016, hvor en bæltefikseret patient fik vristet sig fri. Her lagde Arbejdstilsynet især vægt på, at der ikke var lavet en dokumenteret plan for, hvordan man i fremtiden kunne sikre sig mod lignende tilfælde.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.