Statistikkerne har tidligere talt deres eget triste sprog: Mange udsatte børn går ikke i skole, får ikke folkeskolens afgangsprøve og sidenhen ikke en ungdomsuddannelse. Nu vil otte kommuner og 13 uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark knække kurven: Mere end 1.500 sårbare og frafaldstruede elever i regionen skal have hjælp til at klare sig igennem deres ungdomsuddannelse. Der skal bl.a. ansættes trivselsmedarbejdere på skolerne og skabes netværk med psykiatrien, skriver Socialpædagogen.
Hjælpen til de sårbare unge kommer i form af projektet ‘Fremskudt trivselsberedskab på ungdomsuddannelserne’. Projektet henvender sig til unge, der har forskellige psykiske sygdomme, er plaget af sociale, personlige eller økonomiske problemer, eller er kommet ud i et misbrug.
Syddansk Vækstforum har bevilget 11 mio. kr. til projektet, mens Region Syddanmarks uddannelsespulje støtter med 5 mio. kr. Pengene skal gå til at etablere et trivselsberedskab på hver af de 13 uddannelsesinstitutioner i form af en fast trivselsmedarbejder. Desuden skal der etableres et eksternt netværk med bl.a. kommunen og psykiatrien, og så skal der laves et internt netværk på skolerne med kontaktlærere og vejledere, der kan støtte de sårbare unge.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.