RINGKØBING-SKJERN: I Ringkøbing-Skjern begynder det nye projekt "Flere på flere timer" i slutningen af september. Projektet skal undersøge, hvordan man kan få flere i sundhedsfagene samt handicap- og psykiatriområdet til at gå op i tid. 27 medarbejdere deltager i projektet, der repræsenterer ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter i Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri.
Der vil indtil marts 2024 være fire workshops, hvor den først skal handle om, hvad årsagen er til de mange deltidsansættelser, og hvilke gevinster der kan være ved, at flere kommer på fuldtid, og det andet møde skal handle om løsningsmodeller. På det tredje møde skal det besluttes, hvilke nye tiltag de vil afprøve i afdelingerne, og på det sidste møde skal der kigges på resultaterne og erfaringerne.
- Målet med det her er ikke, at alle bare skal på fuld tid. Det ser vi ikke som et succeskriterie. For os er det et succeskriterie, at vi får kigget på den del af kulturen, der har gjort deltid til en normal standard i sundhedsfagene. Vi vil gerne blive klogere, så vi fremover måske kan få flere til bare at tage to-fire-seks flere timer om ugen, siger kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.