FREDERIKSSUND: Malene Størup er ansat som ny sundhedschef i Frederikssund Kommune. Hun kommer fra en stilling som Centerchef for Social og Sundhed i Gribskov Kommune, er 41 år og cand. mag i kommunikation og med lederuddannelser fra blandt andet DISPUK og Mannaz. Ud over stor kommunal erfaring har Malene Størup også været ansat en årrække i Sundhedsstyrelsen i Borgernære Sundhedstilbud, oplyser kommunen.
Op til ansættelsen har Frederikssund Kommune samlet alle afdelinger, der arbejder med sundhed under samme ledelse i et nyt selvstændigt sundhedsområde.
- Nogle af de første væsentlige milepæle vil være at sætte en fælles retning for det nye sundhedsområde i samarbejde med medarbejdere og ledere, sikre en tværgående prioritering af sundhedspolitikkens handleplaner og begynde samarbejdet med Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital og andre kommuner om etableringen af et fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital, siger direktør for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed Helle Hagemann.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.