MIDTJYLLAND: Psykiatrien i Nordvest bliver en fælles samarbejdskonstruktion mellem Region Midtjylland og Holstebro, Lemvig og Struer kommuner, oplyser regionen. Fem regionale og tre tværkommunale ambulante døgnpladser skal supplere de allerede eksisterende indsatser for psykisk sårbare og psykisk syge i de tre kommuner.
Psykiatrien i Nordvest samler en del af de tilbud og indsatser, som findes i Regionspsykiatrien Vest og lokalt i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner. Desuden etableres sammentænkte tilbud på tværs af regionen og de tre kommuner. Tilbuddene får placering i Center for Sundhed i Holstebro.
Ifølge samarbejdsaftalen vil hver part fortsat være ansvarlig for egne medarbejdere og egen økonomi. I forbindelse med de fælles indsatser finansierer Region Midtjylland som udgangspunkt halvdelen, mens den anden halvdel fordeles mellem de tre kommuner i aftalen. En fælles ledelse bliver ansat i foråret 2018, og etableringen af de ambulante pladser samt indflytningen i Center for Sundhed i Holstebro sker 1. juni 2018.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.