
NORDJYLLAND: Region Nordjylland og de nordjyske kommuner er blevet enige om en rammeaftale, som skal sikre, at nordjyder kan få intravenøs (IV) behandling i deres eget hjem.
Debatten har været oppe i regioner og kommuner i årevis landet over, og nu er Nordjylland altså klar som de første. Det betyder blandt andet, at langvarige indlæggelser forårsaget af infektioner, og som kræver intravenøs antibiotikabehandling, kan undgås, ved at sygeplejersker ansat af kommunen kommer hjem til patienten.
Aftalen kommer til gavne cirka 2.200 patienter årligt, når de kan få IV-behandling i hjemmet eller nærområdet, som fx kan være rykket ud på et sundhedscenter, hvor en kommunal sygeplejerske forestår behandlingen.
- Vi har i fællesskab knækket en hård nød. Som den første region i Danmark er vi kommet i mål, fordi vi har haft det indlysende rigtige for øje. Det handler om at skabe den bedste løsning for borgerne, og så må vi lade systemer og økonomi komme i anden række, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).
Aftalen er vedtaget i regionen og skal behandles i kommunerne. Regionen og kommunerne finansierer løsningen i fællesskab, som i første omgang kører i en toårig forsøgsperiode. Læsø vil grundet sin ø-status blive omfattet gennem en særlig ordning.
ibs
Patienter indenfor følgende områder er lægefagligt vurderet egnede til at færdiggøre IV-behandling udenfor hospitalsregi:
- Intravenøs antibiotikabehandling
- Væskebehandling til korttarmspatienter
- Væskebehandling til patienter med akut maveinfektion
- Væskebehandling til dehydrerede patienter (typisk ældre patienter)
- Vanddrivende behandling til hjertesvigtpatienter
- Afslutning af kemokur og magnesium behandling
Kilde: Region Nordjylland
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.