Coronanedlukningen i foråret sendte ikke bare danskerne hjem i sofaen med cola, rødvin og chips.
Faktisk motionerede befolkningen mindst lige så ofte som normalt, selvom træningen ikke foregik i træningscentre eller haller, men udendørs eller dagligstuen, viser tal fra Danmarks Statistik, som sammenligner andet kvartal i år med samme kvartal sidste år.
Andelen, der ikke dyrkede motion, er uændret. Samtidig blev de mest aktive motionister endnu mere aktive, mens gruppen af mindre aktive motionister faldt.
Stigningen i andelen, der motionerer hver dag eller næsten hver dag, kan hænge sammen med, at mange flere arbejdede hjemmefra og derfor sparede tid til transport, gætter Danmarks Statistik.
Samtidig viser andre tal, at apps og videoer er populære, når folk træner selv. Næsten halvdelen af motionisterne brugte skridttællere, løbeure og lignende under nedlukningen mod normalt hver tredje, og over dobbelt så mange som normalt, nemlig hver tiende, streamede træningsvideoer.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.