MIDTJYLLAND: Hvis en borger udskrives fra sygehus til fortsat behandling med drop i hjemmet, også kaldet IV-behandling, er der tale om fortsat sygehusbehandling, selvom det foregår hjemme. Og så er det regionens ansvar at afholde udgifterne.
Sådan lyder meldingen fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) oven på tvisten mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen om, hvem der skal betale for, at borgere kan få behandling med drop hjemme i stedet for på sygehuset. Det sker fx efter endt hospitalsophold.
Formand for sundheds- og ældreudvalget i KL Jette Skive (DF) pointerede i november over for TV2 Østjylland, at Folketinget nu måtte afgøre uenigheden. På den baggrund stillede sundheds- og ældreordfører for SF Kirsten Normann Andersen sundhedsministeren en række udvalgsspørgsmål om sagen.
- Lægen på sygehuset er fortsat ansvarlig for den iværksatte behandling. Det betyder også, at det er regionen, der er ansvarlig for at afholde udgifter til behandlingen, lyder det i svaret fra Ellen Trane Nørby.
Men hvis der er aftaler med kommuner...
Uenigheden mellem Region Midtjylland og kommunerne opstod i lyset af, at nogle sygehuse og kommuner tilbyder, at borgere kan blive færdigbehandlet med drop i hjemmet. Det sker enten gennem en udkørende sygehusfunktion eller gennem lægehenvisning til den kommunale hjemmesygepleje.
Men det sker altså kun, hvis regionen har en konkret aftale med den pågældende kommune om det. I det konkrete tilfælde i Midtjylland har regionen haft en sådan aftale med kommunerne siden 2013, men en række kommuner har siden meldt sig ud af på grund af spørgsmålet om finansiering. Kommunerne mener således ikke, de kan eller bør finde penge til det - men det gør regionen heller ikke.
- I den her sammenhæng er der decideret givet penge til, at behandlingen rykker tættere på borgerne, så det ligger i kommunen, sagde formand for udvalget for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland Anette Roed (S) tidligere til TV2 Østjylland.
Til det er ministerens svar ikke soleklart. Hun forklarer, at Sundhedsstyrelsens vejledninger til den kommunale akutfunktion ikke stiller krav om, at kommuner skal varetage den intravenøse behandling, og 'at en behandling på grund af udviklingen i sundhedsvæsenet, som hidtil altid har skullet varetages på sygehuse, i dag kan foregå forsvarligt i eget hjem, ikke er ensbetydende med, at ansvaret for opgaven dermed overgår til kommunen'.
Men i samme ombæring bemærker hun også, at den tidligere regering afsatte 1,2 mia. kr. i 2016-2019 og derefter 300 mio. kr. årligt til at styrke indsatsen for 'den ældre medicinske patient', hvilket betyder, at der blandt andet er afsat penge til kommuner, almen praksis og sygehuse. I samme periode får kommunerne således 445 mio. kr. og herefter årligt 170 mio. kr. til akutfunktionerne.
Læs hele ministerens svar her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
