
MIDTJYLLAND: Antallet af bæltefikseringer er faldet med 26 pct. siden 2012, antallet af tvangsepisoder med remme er faldet med 27 pct. og antallet af bæltefikserede patienter er faldet med 11 pct., viser rapporten.
Den er en evaluering af 'Nedbringelse af tvang i psykiatrien - 2012-2015', hvor 34 intensive psykiatriske afsnit i hele landet har deltaget.
- Det er særdeles tilfredsstillende, at det på så kort tid er lykkedes at reduceres brugen af bælter så markant. Projektet viser, at det er realistisk, at bæltefikseringer i psykiatrien bliver den allersidste udvej, hvis de overhovedet skal bruges, siger specialkonsulent i CFK, projektleder Helle Høgh.
Aktiviteter og afledninger
Det ledelsesmæssige fokus på mindre tvang og ny organisering af personalet har understøttet til, at tvang bliver forsøgt forebygget, og nye alternativer bliver afprøvet.
- Flere afsnit har indført en særlig aktivitetsperson, der kun skal koncentrere sig om at lave forskellige aktiviteter sammen med patienterne. Generelt har personalet øvet sig i at tænke i alternative handlemuligheder til tvang og turde tænke utraditionelt i projektperioden, fortæller Helle Høgh.
- For eksempel tilbydes patienterne ball stick massage i stedet for beroligende medicin, eller at cykle om kap på motionscyklerne for at få brugt med kropslig uro. Forsøg med is eller citronskiver, som patienten tager i munden, viser også lovende resultater. Især for psykotiske patienter kan det være en effektiv afledning, så de i nogle tilfælde undgår at komme i bælte, siger hun.
Stadig plads til forbedringer
Selvom antallet af remme- og bæltefikseringerne er reduceret, så er former for tvang som tilbageholdelser og fastholdelser i projektperioden steget med 7 pct.
- Disse tvangsformer er steget som en konsekvens af det store fokus på reduktion af bæltefikseringerne. Personalet oplyser selv, at de nu anvender mere fastholden, fordi de ser det som mindre indgribende. Men man må ikke glemme, at alle former for tvang, kan føles som et overgreb af patienten. Færre bæltefikseringer ser nemlig ikke ud til at have ændret ved patienttilfredsheden på de voksenpsykiatriske afsnit over de sidste tre år, understreger Helle Høgh.
Glæde over resultater
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) siger, at 'det er en utroligt grænseoverskridende og krænkende oplevelse at være spændt fast med bælter mod sin vilje. Derfor er det så super positivt, at vi kan vise, at vi kan nedbringe tvang i psykiatrien, hvis vi virkelig ønsker det'.
Landsforeningen SIND kalder resultaterne for 'en super god nyhed'.
- Men det undrer mig, hvordan vi fortsat kan acceptere bæltefikseringer, når man kan komme så langt og opnå så gode resultater med et så billigt projekt. Udfordringen bliver nu at få effekten spredt ud til alle afdelinger og bevare det ledelsesmæssige fokus, så brugen af tvang ikke langsomt stiger igen, siger landsformand Knud Kristensen.
Læs mere om rapportens resultater her
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.