
Regeringen har indgået en aftale, som giver 415 mio. kr. over flere år med det formål at nedbringe overbelægningen på de medicinske afdelinger.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger, at pengene skal sikre flere varme hænder på de medicinske afdelinger.
- Overbelægning er dybt uværdig for de svageste patienter, siger Sophie Løhde.
De 415 mio. kr. skal blandt andet gå til at udbrede erfaringerne fra projektet 'Sikkert Patientflow', der er afprøvet på 12 akutsygehuse. Projektet indebærer, at patienterne bliver indlagt på de afdelinger, hvor der er plads - og at der udlånes personale til de travleste afdelinger.
Oversigtstavler
Tirsdagens aftale er indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative og er første del af en 'national handlingsplan', som regeringen har afsat 1,2 mia. kr. til.
250 mio. kr. kommer til at gå til netop bedre arbejdstilrettelæggelse, mere personale og udvidede åbningstider. Derudover går 15 mio. kr. til lokale værktøjer som elektroniske oversigtstavler, mens 60 mio. kr. øremærkes til en influenzavaccinegaranti, der skal sikre, at færre ældre under en epidemi får behov for indlæggelse.
Sundhedsministeren fastslår, at parterne skal forhandle videre om anden del af pakken. Den nationale handlingsplan for ældre medicinske patienter forventes forhandlet færdig med aftalepartierne i foråret.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.