Hjerneforskeren Milena Penkowa kan på ny blive omdrejningspunktet i en retssag om hendes professionelle virke, efter at det er kommet frem, at hun ifølge Sundhedsstyrelsen driver lægevirksomhed fra sin bopæl uden den nødvendige autorisation. Det skriver Ekstra Bladet.
Hun er sigtet i en sag, der omhandler brud på lægereglerne og på straffeloven og tilbyder ifølge Sundhedsstyrelsen behandling mod eventuelle bivirkninger af den omstridte HPV-vaccine. Men ifølge autorisationsloven skal sundhedspersoner og sundhedsfagligt personale have gennemgået en turnusuddannelse, hvis man vil arbejde selvstændigt som læge i Danmark, og det har Penkowa ikke.
Der blev derfor foretaget en ransagning i hendes hjem den 14. marts, fremgik det af et retsmøde mandag, hvor Penkowas advokat bad om at få udstedt navneforbud i sagen. Det ønske blev dog afvist. Milena Penkowa advarer i øvrigt mod at få HPV-vaccinen, selv om Sundhedsstyrelsen anbefaler den.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.