MIDTJYLLAND: I fremtiden er det ikke længere muligt at købe tobak på Region Midtjyllands hospitaler. Det har et stort flertal i regionsrådet vedtaget onsdag, skriver TV2 Østjylland.
- Jeg er meget tilfreds med den beslutning, vi har taget. Rygning er en af de største sundhedsrisici, der er, og derfor synes vi, det ville være et mærkeligt signal at sende, hvis vi skulle fortsætte med at sælge det på hospitalerne, siger formanden for Hospitalsudvalget, Henrik Gottlieb Hansen (S).
Beslutningen om at forbyde salget af tobak kommer kun til at kunne mærkes på Aarhus Universitetshospital, hvor der i dag som det eneste hospital i Østjylland både sælges tobak og alkohol. På Hospitalsenhed Vest i Herning sælges der dog både alkohol og tobak i dag, men det har hele tiden været planen, at salget af tobak skulle ophøre ved udflytningen til Gødstrup.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.