Mænd pendler længere til arbejde end kvinder

Et er arbejdstiden, noget andet er den tid der bruges på at komme frem og tilbage mellem hjem og arbejdsplads – den såkaldte pendling.

I november 2014 var det lønmodtagere på mellemniveau, som med en gennemsnitlig pendlingsafstand på 27,6 km havde længst til arbejde. Derimod havde selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som ikke boede og arbejdede på samme adresse i gennemsnit hhv. 16,4 og 13,6 km til arbejde.

Et andet karakteristisk træk er, at mænd generelt pendler længere til arbejde end kvinder. Mandlige pendlere rejser i gennemsnit 23,9 km til arbejde, mens kvinderne transporterer sig 16,7 km mellem bopæl og arbejdssted.

Med en gennemsnitlig pendlingsafstand på 28,8 km er Albertslund den kommune, hvortil folk pendler længst for at arbejde. Herefter følger arbejdsstedskommunerne Høje-Taastrup og Ikast-Brande med hhv. 27,2 og 26,9 km. I den modsatte ende af skalaen finder man Fanø Kommune, hvor pendlere i gennemsnit rejser 11,7 km til arbejdssteder i kommunen.

Der er igen kommet godt gang i boligmarkedet – især ser det ud til, at Nordjylland er ved at komme rimeligt med, mens det sydlige Danmark stadig halter lidt efter.

Priserne for enfamiliehuse steg med 0,5 pct. på landsplan fra 4. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016. I Region Nordjylland steg priserne med 2,2 pct. og i Region Hovedstaden med 0,9 pct. I de øvrige tre regioner var der prisstigninger på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct. Priserne på ejerlejligheder steg på landsplan med 3,3 pct. - højst i Region Nordjylland med 6,0 pct. og Region Midtjylland med 3,8 pct. I Region Hovedstaden og Region Sjælland var der prisstigninger på mellem 3,1 pct. og 3,4 pct., mens Region Syddanmark, som den eneste region, oplevede et prisfald på 2,5 pct.

Prisstigningerne varierer noget mellem de forskellige boligformer.

Priserne på enfamiliehuse steg med 3,5 pct. på landsplan, mens priserne på ejerlejligheder steg med hele 10,1 pct. For sommerhusenes vedkommende var prisstigningerne på beskedne 1,3 pct.

For 1500 kroner kultur
Statens udgifter til kulturelle formål har over en længere årrække ligget på et relativt stabilt niveau.

I 2015 udbetalte Kulturministeriet 8,3 mia. kr. til kulturelle formål, hvilket stort set er identisk med udgifterne i 2014. Scenekunst var den væsentligste udgiftspost i 2015 med 2,2 mia. kr., hvilket fx dækker driften af Det Kongelige Teater og Statens Teaterskole. 11 pct. af Kulturministeriets udbetalinger gik til idræt, herunder fx de store gymnastik- og idrætsforbund, mens 11 pct. gik til museer som fx Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.

9 pct. af udbetalingerne gik til folkeoplysning og folkehøjskoler og 9 pct. til musik. Af de 9 pct., som blev udbetalt til biblioteker, gik mere end to tredjedele til driften af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Aarhus. Kulturministeriets udbetalinger svarer til 1,1 pct. af statens samlede driftsudgifter eller lidt mindre end 1.500 kr. pr. dansker.

Enlige er mere indlagte
Det er en kendt sag, at sygehusbenyttelse stiger med alderen, men også med graden af at bo alene. Fx er enlige mænd indlagt 15 pct. oftere end gennemsnittet af alle mænd, hvorimod gifte mænd er indlagt 8 pct. mindre end gennemsnittet. For kvinder er der en lignende forskel mellem enlige og gifte kvinder, idet enlige kvinder er indlagt 10 pct. oftere og gifte kvinder 9 pct. sjældnere end gennemsnittet.

Tendensen er også at antallet af indlæggelser falder samtidig med at antallet af ambulante behandlinger stiger.

I 2015 steg antallet af ambulante behandlinger med 306.700 svarende til 4,1 pct., og der var 3,2 pct. flere ambulante patienter. Antallet af indlæggelser faldt derimod med 1,1 pct. i forhold til året før, mens antallet af sengedage faldt med 5,7 pct.

I 2015 var der mere end 1,3 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse, og antallet af indlagte patienter var 701.000. I samme periode var der næsten 7,9 mio. ambulante behandlinger til næsten 1,8 mio. patienter. I 2015 havde 819.000 patienter mere end 1,1 mio. besøg på skadestuer eller akutmodtagelser, hvortil det skal bemærkes, at registreringen af patienttyper fra 2014 er ændret, hvilket gør afgrænsningen mellem ambulante patienter og skadestuepatienter mindre klar.  

Priserne ligger både nationalt og ude i Europa på et lavt stabilt niveau. I maj var inflationen i Danmark minus 0,1 pct., hvilket den også var EU. Måneden før var inflationen minus 0,3 pct. i Danmark, mens den var minus 0,2 pct. i EU. I Danmark er det især priser på bankgebyrer og brændstof, der bidrager mere til inflationen end i EU.Hvorimod det i EU er priser på tøj, der bidrager mere til inflationen end i Danmark.

Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i maj 0,4 pct. i Danmark, 0,7 pct. i EU.

Danmark sakker bagud
Der er inden for de sidste tre år sket en gennemsnitlig lønmodtagerstigning pr. måned på 2.900 personer. I den seneste måned er stigningen dog lidt mindre, nemlig 2.300 personer, således at der i april 2016 var 2.645.400 personer med et lønmodtagerjob.

I den private sektor steg antallet af lønmodtagere med 4.000 personer fra marts til april, hvilket svarer til 0,2 pct. Antallet af lønmodtagere i denne sektor har været stigende siden april 2013 og er i perioden steget med ikke mindre end næsten 110.000 personer. Derimod kan man konstatere at antallet af lønmodtagere inden for den offentlige sektor er faldet med 1.700 personer i den seneste måned, svarende til 0,2 pct.

Arbejdsomkostningerne er et væsentligt konkurrenceparameter i den internationale samhandel, og her er Danmark ved at sakke bagud.

I 1. kvartal 2016 steg arbejdsomkostningerne 1,9 pct. pr. time i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal i 2015, mens stigningen i EU var på 1,8 pct. Også i USA steg arbejdsomkostningerne med 1,8 pct. i forhold til 1. kvartal 2015.

Sammenlignet med den årlige udvikling i 4. kvartal 2015 var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time øget med 0,2 procentpoint i Danmark og med 0,7 procentpoint i euroområdet. I EU og i USA aftog væksten i arbejdsomkostningerne pr. time derimod i forhold til den årlige udvikling i det foregående kvartal med 0,2 og 0,1 procentpoint.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'